Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Køb eller bestil billetter
For alle

Videnscafé med Jonathan Richter: Om at brænde for at spille fodbold og kæmpe for sin sport og troen på sig selv.

24.10.19
Jonathan Richter blev for 10 år siden ramt af et lyn under en kamp med sit hold FC Nordsjælland. Han var død i 41 minutter, lå i koma i flere måneder og endte med at få sit ene ben amputeret. Han måtte vinke farvel til sin professionelle fodboldkarriere og måtte kæmpe sig tilbage til et almindeligt liv.

I februar 2019 besøgte Jonathan for første gang sit tidligere hjemland Sierra Leone, siden han måtte flygte på grund af borgerkrig i landet. En borgerkrig som efterlod utallige døde og endnu flere amputerede. 

I Sierra Leone besøgte han sammen med organisationen FANT – Football for A New Tomorrow – et hold fodboldspillere, der ligesom ham selv har mistet arme eller ben. Nemlig holdet ”Flying Stars Amputees”. Det blev til dokumentarfilmen ”The Impossible Team”. En historie om at brænde for at spille fodbold på trods af svære handicap. Og om at kæmpe for sin sport og troen på sig selv, selvom samfundet skubber én udenfor.

Jonathan Richters fortæller om sit møde med ”Flying Stars Amputees” og det at være handicappet fodboldspiller og idrætsmand. Om hvordan man kommer tilbage i livet efter at have fået amputeret sit ene ben og have levet af at være professionel sportsudøver.

Han fortæller ligeledes om FANTs arbejde i Sierra Leone – et af verdens fattigste lande.