Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
50 kr.
Målgruppe
For familier
Køb eller bestil billetter
For børn

Barselscafé: Babymassage

18.05.22
Styrk dit barns motoriske udvikling med babymassage.

Gennem babymassage skaber du kontakt, nærhed, omsorg og tryghed for dit barn. Med babymassage styrker du desuden dit barns sanser og giver dit barn en fornemmelse af sig selv, som er med til at lægge fundamentet til dit barns motoriske udvikling. Sundhedsplejerske Birgitte Leth fra Solrød Kommunes Sundhedspleje vil hjælpe dig i gang med massagen, så du udfører den korrekt.

Til babymassage skal du medbringe følgende:

  • Dyne eller andet rart underlag, som dit barn kan ligge på.
  • Tisseunderlag/håndklæde, som dit barn kan ligge på.
  • Ekstra stofble og evt. sut og lille stykke legetøj til dit barns tryghed.
  • Kokosolie eller babyolie.

Barselscafeen er Solrød Bibliotek og Kulturhus’ tilbud til nybagte forældre. Her byder vi på hyggelige aktiviteter og interessante foredrag for forældre med babyer. Her er der plads til at møde andre forældre og få ny inspiration med hjem. Spædbørn og tumlinger er meget velkomne i barselscaféen, og der vil være plads til både at amme, lege, trøste og skifte ble. Børnebibliotekaren står desuden altid klar med idéer og gode råd til tidlig sprogtilegnelse for de allermindste. 
 


Billet: Kun 1 voksen pr. barn. Det er kun den voksne, der skal have billet.