Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
40 Kr
Bestil billet(ter)
For børn

Sjov Sommer - Modellervoks med plantefarver - 0.-3. klasse

24.07.18
I workshoppen her kan du lære at lave din egen modellervoks med plantefarve. Først skal farverne laves af planter og grønsager, og bagefter laves selve modellervoksen. Til sidst bliver der tid til at slippe fantasien løs og bygge og lege med den hjemmelavede modellervoks. Alle deltagere får en opskrift med hjem.

Kom og lav din egen modellervoks gennem 2 meget forskellige processer, der til sidst forenes og bliver til et skønt naturligt produkt.

Først skal farverne laves. Vi gennemgår planterne og grøntsagerne der skal bruges. Det er selvfølgelig muligt at smage på alle ingredienserne for de modige.

Når vi har rigeligt af farver i skålene skal der laves modellervoks. Det er en nem og børnevenlig opskrift, der sagtens kan bruges derhjemme også.

Til sidst kan du lave lige hvad du vil af sjove former og figurer. Du kan også lave smukke overflader med aftryk af agern og tørrede blade. Du er velkommen til at tage dine ting med hjem når workshoppen er slut.

Husk madpakke og drikkelse til frokostpausen.