Om dette arrangement

Lokalitet
Solrød Bibliotek
Solrød Center 4
2680 Solrød Strand
Danmark
Tid
9:00 - 17:00
Pris
100 Kr
Bibliotek
Target
For børn
Bestil billet(ter)
For børn

Sjov Sommer - Sagnlandet Lejre - 2.-9. klasse

25.07.18
Heldagstur til Sagnlandet Lejre. I Båldalen kan du kværne dit eget mel til kiks, sejle i udhulede træstammer og bruge jernalderøkser. Vi skal også på guidet tur tilbage i tiden i jernalderlandsbyen og besøge offermosen.

Sving øksen og se om du kan hugge en træstamme over! Sådan lyder en af udfordringerne i Båldalen hvor I bliver udstyret med økser, som de så ud i jernalderen. I kan også lyne redningsvesten, gå ombord i en af de udhulede træstammer og padle ud på søen, som man gjorde det i stenalderen. I kan også kværne jeres eget mel og proppe maven med så mange kiks, som I kan bage af det.  

Vi skal sammen med en guide på tidsrejse i jernalderlandsbyen, hvor vi skal høre historier om livet fra engang for 2000 år siden og opleve den uhyggelige stemning i offermosen.

Der bliver også tid til selv at gå rundt og deltage i nogle af de mange spændende, historiske værksteder. Her kan du fx være arkæolog, prøve bueskydning, lave lerfigurer eller træne som en viking.

Husk: Madpakke, drikkedunk og praktiske sko og tøj efter vejret.

Der er opsamling ved Havdrup Station kl. 9.05 og ved Solrød Station kl. 9.20.

Vi er hjemme igen ca. kl. 16.45 ved Solrød Station og kl. 17.00 ved Havdrup Station.