Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Køb eller bestil billetter
LIVEstream

Livestream: Jorden og livet – 3.800 mio. års spejling

27.09.22
Vi mennesker ændrer Jorden som aldrig før

Jorden blev dannet for 4.500 millioner år siden, sammen med resten af vores solsystem. Havene opstod muligvis allerede inden for de første par hundrede millioner år, og snart spirede det tidligste liv frem. Vi har ingen anelse om, hvornår livet opstod eller hvilke processer, der var i spil, men vi kan konstatere at havet myldrede med mikroorganismer for ca. 3.800 millioner år siden.

Den jord vi lever på i dag, er en markant anderledes jord, end den der kom ud af støvskyen lige efter Solsystemets fødsel. Stort set alt, hvad vi ser omkring os, er resultater af livets indflydelse på Jorden. Ligeledes spejler den udvikling, som livet har gennemgået, Jordens indre pulsslag og Solsystemets dynamik.

Jorden og livet spejler og påvirker således hinandens udvikling. Professor i geologi Minik Rosing, GLOBE Institute, Københavns Universitet, fortæller om, hvordan vi mennesker som den mest indflydelsesrige organisme på Jorden, nu er i gang med at ændre Jorden i en ny og hidtil uset retning.
 

Offentlige foredrag i naturvidenskab – livestreamet fra Aarhus Universitet:
Engagerede forelæsere holder foredrag om forskellige grene af naturvidenskaben. Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken og giver indblik i de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskaben. Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via SMS eller Twitter.