Udstilling juli: Claus Mardahl
Udstilling juli: Claus Mardahl

Om dette arrangement

Tid
7:00 - 22:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Udstillinger

”Abstrakt kunst – en personlig udtryksform”

03.07.19 - 27.07.19
Claus Mardahl udtiller i caféen i juli. Fernisering lørdag d. 6. juli kl. 11-13

Den abstrakte kunst som maleri har mange udtryksformer og åbner for såvel helhedsoplevelse som billeder, hvor man ”går på jagt” efter det individuelle og de mange nuancer, der ofte er til stede i den abstrakte kunst.

 

Det vil man kunne opleve på Solrød Bibliotek i juli måned, hvor billedkunstneren Claus Mardahl fra Solrød Strand udstiller sine meget farverige billeder.

 

Vi har spurgt Claus Mardahl om hans baggrund for at kaste sig over den abstrakte billedkunst:

 

”Siden jeg gik i folkeskolen, har jeg været glad for at tegne og male. Specielt figurer og sjove motiver har altid fanget min interesse, men naturligt nok har der været tale en modningsproces inden jeg kastede mig ud i selv at omsætte det til at male abstrakte billeder. Personligt synes jeg det giver sit helt eget udtryk, som ikke kan efterlignes. Som person har jeg altid været meget farverig og positiv af sind, hvilket jeg søger at lægge ind i mine værker. Inspirationen finder jeg gennem ting og steder jeg møder på min vej såvel i Danmark som på udlandsrejser”.

 

Der er fernisering lørdag den 6. juli kl. 11-13. Udstillingen slutter den 27. juli.