Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Solrød Bibliotek og Kulturhus
Målgruppe
For alle
Organizer
Udstillinger

Galleriet i januar: Fantastiske naturfoto og fantasifulde skulpturer.

01.01.22 - 28.01.22
Per I. Christiansen og Preben Barrett udstiller januar 2022 på Solrød Bibliotek og Kulturhus.

Per I. Christiansen, der er lokal, elsker at fotografere og bruger en stor del af sin fritid på foto. Han holder af klublivet i fotoklubben i Brøndby Strand med ligesindede og drager ofte på fototure i naturen.

Per elsker hele processen omkring fotografering. Oplevelsen med at finde det gode motiv, tage billedet og bagefter arbejde med det digitale foto. Få det til at fremstå enkelt og stilrent i flotte farver eller sort hvidt. Gøre billederne klar til udstilling, så de passer netop med det sted, de skal præsenteres.

I Kulturhusets montre kan vi se Preben Barretts dejlige skulpturer. Preben arbejder i mange materialer, bl.a.  ler, granit, træ, porcelæn og fiberbeton og sætter tit flere materialer sammen. Inspirationen kommer ofte fra naturens former. Preben er autodidakt og derfor ikke bundet af normer og konventioner, men kan lade fantasien råde.  Vil meget gerne have, at figurerne appellerer til fantasien og får smilet frem hos beskueren.

Udstillingen kan ses i Kulturhusets almindelige åbningstid til 28. januar.