Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Udstillinger

Galleriet i juli: Nicole Kudera og tre gange keramik

01.07.22 - 31.07.22
Fotokunst af Nicole Kudera samt et flot kinderæg af keramik udstilles på Solrød Bibliotek og Kulturhus i juli måned.

Nicole Kuderas digitale fotomontager og collager sætter fokus på foranderlighed og flygtighed. Billederne virker umiddelbare, men der sker faktisk meget og de inviterer til at man som beskuer fordyber sig og går på opdagelse i de finurlige krinkelkroge og detaljer. Nicole er ægyptolog og historiker og mange af billederne fortæller historie.

Nicole Kundera - Svanen og Leda

I Kulturhusets montre er der udstilling af hele tre keramikeres værker.

Tove Laustsen arbejder meget med at forskellige ler typer og glasuren skal gå op i en højere enhed. Men at forme leret er det vigtigste, så der er også smukke uglaserede tapasskåle med på udstillingen.

Tove Laustsen - Tapasskåle

Birgit Henriksen begyndte at lave keramik for omkring 40 år siden. Hun har hovedsagelig beskæftiget sig med drejeteknik, men har også modelleret skulpturelle former.  Der er mange smukke krukker med på udstillingen.

Birgit Henriksen - Krukker

Lone Pedersen begyndte sit keramikeventyr da hun fratrådte arbejdsmarkedet i efteråret 2019. Hun bruger forskellige teknikker: pladeteknik, pølsetenik, haletudseteknik og er også begyndt at dreje. Lone er medlem af Greve Kunst og udstiller bl.a. fine fugle, vaser og lågkrukker.

Lone Pedersen - Lågkrukker

Du kan se den fine udstilling i juli måned og der er fernisering i Kulturhuset lørdag d. 2. juli kl. 11.00-13.00

Tags