Udstilling november: Mette Hansgaard
Udstilling november: Mette Hansgaard

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Udstillinger

Sommerblomster og norske landskaber på Solrød bibliotek

01.11.19 - 27.11.19
Det er den farverige billedkunstner Mette Hansgaard fra Dragør, der viser et udvalg af malerier herunder akvareller, der skildrer oplevelser med den danske natur og det mere dramatiske norske landskab.

Om udstillingen fortæller Mette Hansgaard: ”Jeg har ønsket at præsentere akvareller af sommerblomster malet på papir i smukke farver. Inspirationen til mine motiver er hentet i den danske natur. Når man som jeg søger ro og frisk luft, som grundlag for at skabe mine værker, er strandengene et godt sted at starte. I øvrigt er nogle af mine blomsterakvareller i øjeblikket udlånt til en TVserie, som er ved at blive optaget”. 

Og Mette Hansgaard fortsætter:” Jeg var i 2017 på Kunstskolen Spektrum for at udvikle min   kunst. Desuden har jeg for kort tid siden udstillet en del af mine værker på kunstmessen ”Kunst for Alle” i København.

”På udstillingen i Solrød Bibliotek præsenterer jeg nye abstrakte landskaber, der udtrykker fortællinger fra generationer i naturen. Går man tæt på billederne vil man opdage små finurligheder i malerierne”, fortæller Mette og fortsætter: ”De blå abstrakte landskaber er resultatet af inspirerende bjergvandringer i naturskønne områder i Norge. Her søger jeg få min fantasi og følelser til at blive en integreret del af malerierne, så resultatet er billeder, man kan gå på opdagelse i”, slutter Mette Hansgaard denne lille fortælling om sin udstilling. 

Mette Hansgaard har atelier og galleri i kunstnergaden Rørholmsgade i København, hvor hun også har akvarelkurser og kunstterapi. Derudover arbejder hun pt. med børn og unge i et kunstprojekt, der munder ud i en udstilling i december. 

Der er fernisering lørdag den 2. november kl. 11-13.

Her bydes på et glas vin og det vil være muligt at få en snak med Mette om hendes kunst.