Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Målgruppe
For voksne
Køb eller bestil billetter

Jeg ser dig stadig – om at leve med demenssygdom i familien

25.11.21
Julie Rubow var gift med Bjørn gennem 24 år og sammen har de tre drenge. Bjørn døde i 2019 af Alzheimer, blot 53 år gammel. 

I dette personlige og ærlige foredrag videregiver Julie Rubow sin egen historie som nærmeste pårørende til en dement og hvordan det påvirker hverdagen og familien.

Hun kommer med råd til at få det bedste ud af den sidste tid med en demenssygdom i familien og hvordan man kan skabe rammerne for et værdigt liv med livskvalitet for både den syge og familien.

Foredraget er bygget op om Julies egne erfaringer med sygdommen tæt på, og tager udgangspunkt i

DR-dokumentarserien ”En stille Forsvinden” og Julie Rubows bog ”Jeg ser dig stadig”.

 

Do it Together DIT Bibliotek og Kulturhus

Arrangementet er en del af Do It Together, hvor borgere har mulighed for selv at skabe arrangementer og aktiviteter på Solrød Bibliotek og Kulturhus.

Foredraget er et samarbejde mellem Alzheimerforeningen Solrød og Solrød Bibliotek og Kulturhus.