Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Lokalitet
Solrød bibliotek og kulturhus
Målgruppe
For voksne
Køb eller bestil billetter

Landsforrædernes børn - OBS ny dato

11.11.21
Da den tyske besættelse var forbi i maj 1945, begyndte retsopgøret med de danskere, der havde samarbejdet med tyskerne. Mens retsopgøret for Danmark som nation blev afslutningen på besættelsestiden, blev det for de mange landsforræderes børn startskuddet til et liv i fortielse og fortrængning og med fordømmelser på grund af deres forældres gerninger under krigen.

Et rørende og tankevækkende foredrag, der fortæller om de generelle vilkår for landsforrædernes børn og samtidig berører forfatterens egen familiehistorie med en bedstefar, der kæmpede på tysk side under krigen og en mor med stor skam.

Anne-Marie Christensens bog er resultatet af mere end ti års antropologiske interview og analyse af samtaler med navngivne og anonyme børn af landsforrædere.

Bogen affødte en heftig debat med førende danske historieforskere i Anden Verdenskrig om rigtigheden af skam, af udstødelse af det nationale fællesskab og om det officielle Danmarks andel i børnenes skam.

Forfatter Anne-Marie Christensen har siden bogens udgivelse været anvendt i de danske medier som ekspert på landsforrædernes børn og emner relateret hertil; skam, traumevandring, åbningen af nazi-arkiver og nyligt Syrienkrigernes børns retsstilling i Danmark.

Tags