Udstilling november 2018

Om dette arrangement

Lokalitet
Solrød Bibliotek
Solrød Center 4
2680 Solrød Strand
Danmark
Tid
10:00 - 22:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
For voksne

Virkeligheden set fra flere vinkler

02.11.18
Udstillingen i november præsenterer to kunstnere fra Køge, som viser nye vinkler på billedkunsten med akrylmaling og akvarelmaling som virkemidler.

Anne Merete Møller er en dygtig akvarelmaler, som i særlig grad har kastet sig over abstrakte portrætter, hvor hun anvender kul og akvarel. Anne Merete Møller henter sin inspiration ved menneskers forskellighed i blandt andet ansigters udtryk. Portrætterne får en særlig karakter fra den virkning, der kommer ud af at blande den luftige, nærmest transparente akvarel med det rå kul.

Anne Merete Møller har gået til undervisning hos den akademiuddannede kunstner Kirsten Bøgh i København. Oprindelig er hun uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorie med fløjter som speciale. Hun medvirker ofte i forskellige kammermusikgrupper. Ved ferniseringen vil hun spille et par stykker musik på sine fløjter.

Henning Carlsen, der arbejder med sin akrylbilleder inden for temaet ”Den konstruerede virkelighed”, har, efter i 36 år at have haft et VVS-firma i Køge, kastet sig over billedkunsten med akrylmaling som det foretrukne virkemiddel. Henning Carlsen har de sidste 12 år haft den professionelle billedkunstner Allan Stabell som lærer i Kulturanstalten på Vesterbro i København. Henning Carlsen har udstillet på 14 censurerede udstillinger, hvoraf de fem er statsanerkendte.

Billederne udført af de to kunstnere bliver til i Atelier IntermeZZo ved ”Den Gule Hal” på Køge Havn.

Der er fernisering på Solrød Bibliotek lørdag den 3. november kl. 11-13, hvor man kan møde de to kunstnere og samtidig opleve de smukke toner fra Anne Merete Møllers klassiske fløjtespil.

Udstillingen er åben dagligt og med gratis adgang frem til den 28. november.

 

Tags