Solrød Musik Festival

Kunstnerne, der spiller til Solrød Musik Festival.
Solrød har fået sin egen festival – og det bliver en herlig, lokal én af slagsen! Den nystartede forening Musik i Solrød lover god stemning, musikalske oplevelser, kolde fadøl, hygge og lækker mad – og uden mudder, ørepropper og overpriser!
Date
Tid
12:00 - 20:30
Sted
Græsrundellen ved springvandet i Centergaden
I samarbejde med
Foreningen Musik i Solrød
Adresse

Solrød Center 1
2680 Solrød
Danmark

Kom til musikfestival lige her i Solrød centrum

Formiddagen og eftermiddagen står i det modne publikums tegn med jazz, opera og folkelig stemning. Fra kl. 17 skrues der op for rocken, når scenen får besøg af veloplagte musikere og solide riffs.

Sulten og tørstig? Det sørger Solrøds foreninger for at råde bod på! Glæd dig til smagfulde retter, lokale lækkerier og kølige drikke – alt kan betales med MobilePay eller kontanter.

Festivalen er en hyldest til det lokale fællesskab og arrangørerne takker både frivillige, sponsorer og støtte fra Solrød Kommunes kulturelle aktivitetspulje. Festivalen arrangeres af Foreningen Musik i Solrød.

Arrangementet er gratis, men hvis du vil vise din støtte til musikfestivalen, kan du på dagen købe fine støtte-armbånd for 50 kr.

 

Dagens program

12:00, Åbningstale

12:15, Underholder Solrød Swing Jazz og sangerinden Maria Birch med et bredt repertoire af nye og gamle klassikere vi kender.

14:30, Køb et Musik I Solrød støttearmbånd til 50 Kr. og få Kaffe & Kage + et års medlemskab af foreningen Musik I Solrød.

15:00, Går gruppen STOUTS på scenen og underholder med Irsk/Skotsk folkemusik. Der bliver spillet alle dem vi holder af at synge med på.

17:00, Fællesspisning (se menuer/køb nederst)

18:00, Går Smeden & MaZZen på scenen og underholder med bl.a. svedig blues, SingAlong og deres sædvanlige høje humør.

20:30, Slutter vi underholdningen

 

Mad og drikke

På dagen sælges mad og drikkevare i koncertområdet. Du kan købe fire menuer:

  1. En forret, en hovedret af Højgård Hereford oksekød med nye kartofler, sovs, salat og en dessert. Kr. 215,-
  2. En forret, en hovedret med langtidsstegt svinekam, nye kartofler, sovs, salat og en dessert. Kr. 175,-
  3. En forret, en hovedret med stegt kyllingefilet, nye kartofler, sovs, salat og en dessert. Kr. 175,-
  4. En forret, en vegetar ret, salat og en dessert. Kr. 175,-

Tilmelding til fællesspisning er nødvendig.

Bestil menuer her, eller send en mail til 2680tilmelding@gmail.com med din bestilling af menu og antal.

 

Do It Together: DIT Bibliotek og Kulturhus

Arrangementet er en del af Do It Together, hvor borgere har mulighed for selv at skabe arrangementer og aktiviteter på Solrød Bibliotek og Kulturhus. Du kan læse meget mere om Do It Together her.