Solrød Bibliotek og Kulturhus er åbent igen

19.04.21
Læs her hvordan du kan bruge Solrød Bibliotek og Kulturhus

Hvor er vi glade for at møde alle vores brugere igen. Og nu har vi igen slået dørene op til kulturhuset. Du kan stadig benytte dig af alle vores mange tilbud, men på en lidt anden måde. Herunder kan du få svar på nogle at de spørgsmål, du måtte have.

Hvordan får jeg adgang til Solrød Bibliotek og Kulturhus?

Du skal gå ind af gul indgang (mod Rådhuset). Der er tydeligt markeret hvor du skal stå afhængig af om du vil ind i kulturhuset eller benytte dig af click and collect. 

  • Hvis du vil opholde dig i Solrød Bibliotek og Kulturhus, skal du gå ind af døren (hold til højre) og straks gå op til personalet i betjeningszonen og fremvise dit coronapas
  • Hvis du vil benytte dig af click & collect, så ring på klokken som sidder på den grå metalvogn,  så kommer personalet ud til dig

Blå indgang er pt. lukket for at sikre I trygt kan færdes med afstand

Hvordan viser jeg mit coronapas?

Følg anvisningerne og henvend dig til personalet i betjeningszonen. 

Hvad er et gyldigt coronapas?

  • Gennemført vaccination. (Sidste stik skal være givet for mindst 14 dage siden)
  • Negativ test indenfor 72 timer
  • Konstateret positiv indenfor de sidste 14-180 dage

Hvad kan jeg, når jeg har gyldigt coronapas?

  • Få hjælp af personalet 
  • Opholde dig i kulturhuset og fx læse aviser, tidsskrifter mm
  • Græsse ved hylderne og låne og aflevere materialer samt hente dine reserveringer
  • Bruge vores pc'ere
  • Printe, kopiere og skanne
  • Studere ved bordene
  • Benytte Legelagunenes motoriske møbler

Et gyldigt coronapas viser at din test er maksimalt 72 timer gammel eller du  er færdigvaccineret. Børn under 15 år skal ikke vise coronapas

Hvad kan jeg, hvis jeg ikke har coronapas?

Du har stadig mulighed for at reservere, låne og aflevere materialer selv om du ikke har et gyldigt coronapas. Du kan nemlig fortsat benytte vores poulære click & collect-ordning i den betjente åbningstid. Ring blot på klokken til venstre for indgangen, så kommer personalet ud med dine materialer til dig.

Du kan desværre ikke få adgang til Solrød Bibliotek og Kulturhus uden coronapas

Læs mere her: https://solbib.dk/click-%26-collect

Vores åbningstid er:

Mandag 10-18
Tirsdag 10-17
Onsdag 10-17
Torsdag  10-18
Fredag 10-17
Lørdag 10-14

Kan jeg benytte Havdrup- Bibliotekspunkt?

Ja! Vi åbner for brug af Havdrup Bibliotekspunkt fredag den 23. april kl. 10. Vær opmærksom man kun må være 1 person inde i bibliotekspunktet af gangen

Kan jeg deltage i aktiviteter og arrangementer?

Ja, hvis du har gyldigt corona-pas. Vi er i fuld gang med at skrue et aktivitetsprogram sammen, som tager højde for forsamlingsforbudet . Følg med her på solbib.dk og se opslag i kulturhuset

Får jeg gebyrer for de materialer, jeg har haft hjemme siden Solrød Bibliotek og Kulturhus lukkede i december 2020?

Du kan aflevere gebyrfrit frem til den  6. maj. Læs mere om gebyrer her: https://solbib.dk/nyheder/kort-nyt/aflever-inden-6-maj-og-undgaa-gebyrer

Hvilke retningslinjer skal jeg overholde, når jeg opholder mig på Solrød Bibliotek og Kulturhus?

  • Bruge mundbind eller visir hvis du er over 12 år
  • Spritte hænder når du kommer ind - samt før og efter du benytter vores faciliteteter
  • Holde afstand til de øvrige brugere af kulturhuset samt personalet (min. 1 meter)
  • Blive hjemme hvis du er føler dig syg