Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Køb eller bestil billetter
Musik

Koncert med MC. Hansen og Jacob Chano – I samarbejde med LAP Køge

08.10.22
Musikalsk lørdagsunderholdning

Kom til en formiddag i godt selskab, hvor alle er velkomne! De gode historier og finurlige detaljer er i fokus, når den prisvindende danske singer-songwriter M.C. Hansen går på scenen med sin makker Jacob Chano.

Den musikalske inspiration spænder fra amerikansk folk- og rockmusik til historiefortælling, højskolesangbogen Benny Andersen. Fra Woody Guthrie, Bob Dylan og Townes Van Zandt til Ulf Lundell og Allan Olsen. På Niels Hausgaardsk manér leverer M.C. Hansen alle sine historier med lige dele fortællelyst og humor.

Koncerten arrangeres af LAP Køge og Omegn.

Om LAP Køge og Omegn:
Landsforeningen for nuværende og tidligere psykiatribrugere, i daglig tale LAP, er til forskel fra andre foreninger inde for psykiatrien en forening, der udelukkende består af brugere. Lokalafdelingen LAP Køge og Omegn dækker kommunerne Køge, Faxe, Stevns og Solrød. Læs mere på hjemmesiderne www.lapkoege.dk og www.lap.dk.
 

Do it Together DIT Bibliotek og Kulturhus:
Foredraget er en del af Do It Together, hvor borgere har mulighed for selv at skabe arrangementer og aktiviteter på Solrød Bibliotek og Kulturhus.

 

Foto: Morten Fog