Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Aktivitetszonen
Målgruppe
For unge
Organizer
Køb eller bestil billetter
Foredrag

Foredrag med Esben Laursen om skoleskyderier i USA

08.06.23
Kom og bliv klogere på dette uhyggelige fænomen og hør desuden om arbejdet som forfatter, når Esben Laursen - lokal gymnasielærer og forfatter - gæster UngSolrøds Ungekulturfestival i uge 23.

USA er ulykkeligvis ramt af skoleskyderier med jævne mellemrum. Tallet er stigende; alene i 2023 har der, pr. 1/5, været syv skoleskyderier, hvor uskyldige mennesker er blevet dræbt. Der inviteres til foredrag med den lokale gymnasielærer og forfatter Esben Laursen, som har skrevet romanen Point-Blank Shot om dette emne. Esben Laursen underviser på Solrød Gymnasium på 13. år og har desuden undervist på Voyages Preparatory High School i New York.

Foredraget vil indeholde:

  • Fortællingen om hvordan Esben fik startet sin egen forfatterkarriere og råd til dig, der går med en drøm om at blive forfatter.
  • En kort forklaring af den del af den amerikanske historie, som ligger til grund for den nuværende våbenkultur i USA.
  • Indsigt i hvordan det er at være ung amerikaner og gå i skole i et land, der er så hårdt ramt af skoleskyderier; hovedpersonen i Point-Blank Shot beskrives og der vil blive læst op fra interviews med amerikanske high school-elever.
  • En forklaring på hvorfor problemet med skoleskyderier i USA sandsynligvis ikke bliver bedre i den nærmeste fremtid.
  • Råd til hvordan du kan forbedre dit eget engelsk ved at arbejde med bogen, som afrundes med 17 sider med spørgsmål og opgaver til samtlige kapitler, hvilket inspirerer til selvstændigt arbejde med det engelske sprog.

PRAKTISK INFO:

  • Deltagelse er gratis.
  • Efter foredraget vil det være muligt at købe Point-Blank Shot for 100 kr. (Forlagets pris er pt. 180 kr).
  • Bogen er på engelsk, og der vil blive læst op fra den, samt fra interviews på engelsk, men foredraget vil blive holdt på dansk.  
  • Der vil blive serveret snacks undervejs.

TILMELDING:

Du har mulighed for at tilmelde dig foredraget via linket her på siden eller ved at en sms til 27 14 60 48 med teksten ”Jeg vil gerne komme til foredrag”.

Det er dog også muligt bare at møde op på dagen.