Sayaka Murata: Døgnkioskmennesket
Sayaka Murata: Døgnkioskmennesket

Anbefaling: Døgnkioskmennesket af Sayaka Murata:

21.10.19
Lille minimalistisk japansk samtidsroman

Keiko er ikke som de andre. De andre børn græder, når se finder en død fugl på legepladsen og vil begrave den. Keiko vil gerne have den med hjem til aftensmad, faren elsker småfugle.
I skolen , når drengene er oppe og slås, råber alle at de skal holde op. Keiko slår den ene dreng med en spade, så er den kamp ophørt.
orældrene og skolen  er bekymrede. Forældrene bliver tit kaldt til forældresamtaler.

Keiko trækker sig ind i sig selv, for ikke at skabe bekymringer hos forældrene.
 

Hun klarer sin skole, starter uddannelse og vil så gerne tjene lidt til studierne. Får job i døgnkiosken og elsker det, bliver pludselig et menneske. Er løsarbejder, som de andre unge.

Det er hun stadig 18 år senere, løsarbejder og elsker det. Klarer sit liv, selvom hun stadig betragtes som særling.

En fyret medarbejder fra døgnkiosken flytter ind hos hende og ændre hendes liv til “ det normale” en kvinde skal ikke have løsarbejde i årevis. En kvinde skal have en mand.
 

Vi er i Japan. Og vi har tale om en Japansk "Helle Helle". I Helle Helles "Rødby Putgarden" sker der heller ikke det helt store. Dagligdagen er i centrum - minimalistisk, flot beskrevet.

Her har vi også en fin minimalistisk roman. 160 sider. Jeg elsker korte romaner med indhold grænsende til det kedelige, men som alligevel giver indsigt i en hverdag så lang fra ens egen.
Det er altid interessant, når det er godt skrevet.

Materialer