Anbefaling: Oplyst af Tara Westover

Fabelagtig og opslugende selvbiografisk roman om Tara, som mod alles odds kommer på college efter en opvækst i en fattig mormon-familie i Idahos bjerge

Fabelagtig! Fantastisk! Oplysende! Opslugende! Kraftfuld!

Romanen er selvbiografisk og skrevet af Tara som vokser op som den yngste af 7 søskende i en mormonfamilie i bjergene i Idaho. Familien styres enevældigt af faderen som har stor mistillid til skolegang og hospitaler. Tara og hendes søskende bruger dagene på faderens skrotplads. Tara oplever umotiveret vold, men man mærker også en stor kærlighed til hinanden i familien. 

Det lykkedes Tara at komme på college og her konfronteres hun fx for første gang med Holocaust. Som 27 årig opnår hun en doktorgrad i familierelationer! 

Hendes beskrivelser af opvæksten på bjerget er hjertegribende, men det der gør denne roman til noget helt specielt er hendes refleksioner på metaniveau. Hun understreger gang på gang at det er hendes opfattelse og sætter sin opfattelse i perspektiv og reflekterer over hvorfor hun har den opfattelse. 

 

Tara betaler en høj pris da hun til sidst må acceptere at hun ikke er velkommen i familien mere.

Og så er hele romanen skrevet i et smukt sprog som tydeligt viser en kvinde har opnået en modenhed i en al for tidlig alder pga modstand.  Den BEDSTE bog jeg har læst i år. KÆMPE anbefaling herfra