Jorden under mig: En stærk og ærlig erindringsroman

07.05.21
'Jorden under mig' er en ny erindringsroman til læsere af 'Rampen' og ' Det samme og noget helt andet'.

Helle er vokset op på en gård på Sydsjælland i 1980’erne. Moren er skolelærer, faren er landmand. Helle er på sin fars hold, hendes søster på mors hold.  

Helle forstår ikke alt hvad der sker omkring hende. Men hun ved i hvert fald at statsministeren er ond. Det er ham som er skyld i kartoffelkuren, som gør livet svært for landmændene. Far og mor skændes oftere og oftere, far bliver mere og mere underlig. Og en dag skyder han sig i sine forældres kælder.  

Da Helles mor senere får cancer og dør, bliver Helle overbevist om, at hendes slægt må være fordømt. Barndommen har sat sine spor i Helle, og som voksen begynder hun at konfrontere barndommens spøgelser. Hvad skete der egentlig? Hun kommer på sporet af familiens dybeste hemmeligheder og finder en uventet sandhed om sig selv.  

Jorden under mig er en smuk roman om skyld og skam – og om modet til at møde de mørkeste og fineste dyb i en familie. En rørende og barsk roman, der skriver sig ind i en række andre nye og stærke erindringsromaner, som Katrine Marie Guldagers Det samme og noget helt andet og Jesper Steins Rampen.

Skriv dig op til Jorden under mig i dag.