Rikke anbefaler: Kridtmanden

Sproget, plottet og personerne fungerer perfekt, og alt går op i en højere enhed til sidst – præcis som det skal i en god krimi.

Eddie og hans fire venner, Fede Gavin, Metalmickey, Hoppo og Nicky er en sammentømret flok i en søvnig engelsk landsby. De er også sammen den fatale dag i 1986 i det omrejsende tivoli, hvor tekoppen river løs og skamferede en ung pige.  Eddie og hans venner begynder samme sommer at tegne kridtmænd, som beskeder til hinanden. De har hver deres kridtfarve, så de altid ved, hvem der har skrevet beskeden. Da der pludselig begynder at dukke en ny farve kridtmænd op, spreder uhyggen og alvoren sig hurtigt.

Handlingen krydsklipper mellem 1986 og 30 år senere i 2016. Nu begynder Eddie og barndomsvennerne pludselig at modtage beskeder med kridtmænd igen, og situationen udvikler sig hurtigt til både mord og mordforsøg. Finder de fem venner mon langt om længe ud af, hvem der blandede sig i deres leg dengang og nu?

'Kridtmanden' er ikke som de fleste krimier, hvor man følger politiets opklaringsarbejde og har derfor også mange træk fra en psykologisk thriller. Her er det hovedpersonerne selv, der er i centrum og som langsomt opdager sandheden om både fortidens og nutidens hændelser, og det ender med at blive endog meget farligt for dem. 

De fem hovedpersoner fremstår troværdige både som børn og voksne, særligt Eddie, som er fortælleren, kryber ind under huden. Han fortæller tilsyneladende objektivt om forskellige episoder fra barndommen, men hele tiden fornemmer man, at der er noget han ikke siger, at han ved mere end læseren får at vide, og kun langsomt kommer flere og flere hemmeligheder frem.

Sproget, plottet og personerne fungerer perfekt, og alt går op i en højere enhed til sidst – præcis som det skal i en god krimi.