Spionthrillernes mester er død - men hans romaner lever videre

15.12.20
Den britiske forfatter John Le Carré døde den 14. december, 89 år gammel. Vi ærer hans minde med et kig på hans bedste romaner.

Hvis ikke du kender John Le Carré fra bøgernes verden, kender du ham måske fra de mange Oscar-, Bafta- og Emmy-vindende film- og TV-adaptioner, som han er manden bag. Den britiske forfatter er blandt andet berømt for romanerne Spionen der kom ind fra kulden og Dame, konge, es, spion - begge med mesterspionen George Smiley i hovedrollen, en tilbagevendende karakter i Le Carrés forfatterskab.

John Le Carré har udgivet romaner om spioner, våbensmugling og Den Kolde Krig siden 1960'erne, og har været en særdeles produktiv forfatter. Så hvor skal man starte? Vi har samlet nogle af Carrés bedste bøger både til reservering og afhentning på Solrød Bibliotek og Kulturhus og til udlån på eReolen.