Tania anmelder:

22.08.19
To bøger om psykiatriske forløb, som er rå, ærlige og hamrende godt skrevet

Min mor var besat står for mig som en af årets klareste læseoplevelser. Og så skete det sjældne, at jeg faldt over en bog, der på samme måde greb mig, og som kredser om det samme tema.
Begge bøger handler om forfatterens vej ind og ud af et psykiatrisk forløb. Begge bøger er rå og ærlige, men også kloge og fulde af kærlighed. Og først og fremmest er begge bøger hamrende godt skrevet. 

Min mor var besat af Peter Øvig Knudsen

Historien tager sin begyndelse ved morens død, hvor forfatter, Peter Øvig Knudsen endelig kan frigøre sig fra en mor, der med psykisk sygdom og skyld har kastet slagskygger langt ind i forfatterens barndom, ungdom og voksenliv.

Øvig Knudsens mor har gennem hele hans barndom lidt af dårlige nerver, været stærkt medicineret og har flere gange været indlagt på Risskov. Hun er lynende intelligent, men følger tidens normer og går hjemme for at passe mand og børn. hun kæmper med lavt selvværd og bitterhed og kaster skyld på både børn og mand.

Der er en vild energi i hendes død, som forfatteren hurtigt omsætter til et bogprojekt. Og undervejs finder han en glæde i at spejle sin egne oplevelser af moderens urimeligheder i andres billede af hende. Han føler sig bekræftet i, at hans mor ikke levede op til rollen som en god person eller en god mor, og at hun har svigtet sine børn.
Og sådan fare han frem med sit bogprojekt og klør på, indtil en depression langsomt tager magten fra ham. Depression går over i psykose og Peter Øvig Knudsen må indlægges på en lukket psykiatrisk afdeling.

Der er noget særligt ved at få lov til at komme så tæt på et andet menneskes liv, særligt når forfatteren er sårbar. Afstanden mellem bog og forfatter mindskes og som læser er det et privilegium at få lov at følge med.

 

Hungerhjerte af Karen Fastrup

Den samme oplevelse havde jeg da læste Karen Fastrups selvbiografiske roman Hungerhjerte. Fastrup forsvinder dybt ind i et kærlighedsforhold til en mand og mister undervejs fodfæstet i sit eget liv. aren forelsker sig hovedkulds i en mand, der ønsker større frihed i forholdet end hun gør. Hun oplever en stor angst for at være alene, og da psykosen sætter ind, truer hun med at slå sig selv ihjel med en køkkenkniv.

Fastrup får diagnosen borderline og bliver en del af det psykiatriske system. Hun kæmper sig langsomt igennem forholdet til kæresten Jan og ud på den anden side, hvor hun langsomt lære at være sig selv i sit eget liv.

Det smukke ved Fastrups fortælling er, at hun virkelig kæmper mod sin sygdom, hun VIL have det bedre, hun VIL arbejde med sig selv. Hun stiller sig fuldstændig åben over for de behandlingstilbud, hun modtager. Kaster sig ud i dem og tilbage ud i livet. Og den appetit på livet smitter gennem bogen helt ud til læseren.

Materialer