Til alle Mitfordmordene-fans - der er en ny privatdetektiv i byen!

29.07.21
Så er den her! Læs Jacqueline Winspears underholdende og populære, historiske spændingsserie om den handlekraftige privatdetektiv Maisie Dobbs i mellemkrigstidens London

Winspears spændingsserie om privatdetektiven Maisie Dobbs har modtaget stor ros i både England og USA, og nu udkommer serien endelig på dansk. Maisie Dobbs-serien er til læsere, der elsker universet i Jessica Fellowes krimiserie, Mitfordmordene, og til de af os, der elsker kriminalromaner, hensat til de hæsblæsende 1920'ere og -30'ere, som i Agatha Christies elskelige Poirot-krimier. 

Første bind foregår i London i 1929. Den unge og stærkt selvstændige Maisie Dobbs har for nylig etableret sig som privat efterforsker.

Fra en beskeden start som tjenestepige har hun trådt uventede stier, der har ført hende til studier på Cambridge og arbejde som feltsygeplejerske under 1. Verdenskrig. En mand opsøger hende, fordi han mistænker sin kone for at være ham utro, men Maisies første sag viser sig at være langt mere kompliceret end som så. Sagen trækker spor til de traumer, verdenskrigens soldater blev udsat for i de endeløse skyttegrave, og samtidig tvinger den Maisie til at se sine egne spøgelser i øjnene.

I andet bind af serien, Den hvide fjers orden, har rygtet om Maisie Dobbs’ evner som psykolog og efterforsker spredt sig, og hun bliver hyret til at finde gullaschbaronen Joseph Waites bortløbne datter. Men en tilsyneladende enkel sag kompliceres, da tre af datterens gamle veninder bliver fundet døde. Er der en forbindelse mellem den mystiske forsvinden og mordene? Og hvem ville slå tre tilsyneladende respektable, unge kvinder ihjel? Maisies efterforskning gør det snart klart, at svarene skal findes i de store traumer, 1. Verdenskrig har efterladt i sit kølvand.

Reservér første og andet bind i serien nu, og med Maisie Dobbs på eventyr i mellemkrigstidens London.

Materialer