Unorthodox
Unorthodox

Unorthodox - min vej ud af jødisk fundamentalisme

Læs bogen bag den roste Netflix miniserie.

Har du været opslugt af den anmelderroste Netflix serie Unorthodox og fulgt Esters flugt fra sit liv i det ultraortodokse jødiske samfund i bydelen Williamsburg, New York til Berlin for at finde sin biologiske mor og få et nyt frit liv? Nu kan du læse Deborah Feldmans erindringer, som miniserien bygger på.

I Williamsburg i New York-bydelen Brooklyn lever mange hasidiske jøder. Blandt dem er satmar-sekten de mest ultraortodokse. Det er en retning, som opstod efter anden verdenskrig og skønnes at omfatte 100.000 jøder.

Deborah Feldman voksede op i denne kultur. Hun blev gift som 17-årig i et arrangeret ægteskab, som ikke kom til at fungere. Overfor sin kommende ægtemand beskriver hun sig selv som en normal pige, der ikke er helt almindelig. Hun har nemlig i smug gennem mange år sneget sig til at læse forbudt litteratur - blandt andet Anne fra Grønnebakken. Disse bøger har blandt andet åbnet hendes øjne for de ultraortodokses stærke kvindeundertrykkelse. I 2009 forlod hun sin familie og sin religion, og i 2012 udkom hendes selvbiografi, hvor hun beskriver sit liv i satmar-sekten. Titlen på bogen er Unorhtodox, og den blev straks en bestseller. Uortodoks udkom på dansk den 17. marts i år.

Læs bogen på eReolen