Få et indblik i min tid som praktikant på Solrød Bibliotek og Kulturhus

13.10.22
Her kan du læse om vores 15-årige praktikant Lærkes oplevelse af at være i en uges praktik hos os.

Jeg hedder Lærke, jeg er 15 år gammel og går i 9. klasse. Jeg har været i en uges praktik på Solrød Bibliotek og Kulturhus. Da jeg skulle vælge praktiksted, var jeg meget forvirret over de mange mugligeder, der var. Jeg valgte biblioteket, fordi at jeg var nysgerrig. Jeg tror, at det er de færreste, der faktisk ved hvad en bibliotikar laver. Som min lillebor sagde: "De sidder jo bare og venter på, at man larmer, så de kan skælde ud." Jeg havde ingen ide om, hvad der foregår på biblioteket, da jeg startede, men det har jeg nu.

Første dag var jeg meget overvældet for at sige det ligeud. Det var en verden jeg ikke kendte, et sted jeg ikke kendte og mennesker jeg ikke kendte. Det var tit svært at forstå, hvad der foregik, jeg fik mange informationer, og det var svært at forstå og huske dem alle. Men allerede dag nr. 2 havde jeg nyt gåpåmod. For om aften var jeg med til et foredrag med Johannes Langkilde. Jeg har altid undret mig lidt over hvordan og hvor meget der bliver forberedt til sådan et foredrag. Det var f.eks. sjovt at se, at bibliotekarerne stillede en masse bøger frem, som folk kunne kigge på i pausen. 

Jeg har lært en masse om hvordan biblioteket fungerer, og selvom jeg ikke tror, at arbejdet er noget for mig i fremtiden, så har det været en rigtig positiv oplevelse, som jeg kan tage med mig videre. Især hvor betænksomme de alle er her på biblioteket. De har brugt meget tid på at sørge for, at jeg føler mig velkommen. Jeg ville ønske, at alle vidste mere om, hvor megt tid bibliotekarene bruger på os lånere på biblioteket. Og hvor meget rod det kan skabe at placere ting forkert. I tirsdags blev jeg sat til at kigge alle CD'erne igennem, fordi vi manglede indpakningen til en af filmene. Jeg fandt den aldrig, men næste dag da jeg kommer ind på biblioteket, ligger den på disken, fordi mine kollegaer ikke kune finde CD'en, som vi havde pakket væk dagen før.

På trods af forvundne CD'er og mange informationer har jeg lært en helt masse i min tid på biblioteket, som jeg helt bestemt vil tage med mig i fremtiden.