LIVRETTER - Udstilling af Solrød Billedskole

Af Anonym (ikke efterprøvet)
15.11.21
Oplev udstillingen LIVRETTER af Solrød Billedskole, og bliv lækkersulten!

Billedkunstholdet har i år arbejdet ud fra årshjulet, hvor børnenes billedkunst opgaver, har taget udgangspunkt i tiden og årstiden der foregår omkring dem lige nu.

Da holdet startede op efter sommerferien, skulle vi tilbage til hverdagen igen efter en lang sommerferie. Det var også en ny tid, ovenpå et år, hvor vi havde været meget hjemme i privaten. Nu kunne børnene endelig glæde sig over at mødes flere sammen og måske få nye venner fra andre skoler. 

Vi dykkede ned i hverdagens glæder og måske umiddelbart knapt så synlige og mere vanlige ting og begivenheder: Maden vi spiser og de mindre synlige detaljer vi omgiver os med – mønstre på tøjet eller sjove overflader i skolegården. Vi øvede os i at zoome ind og se det vi normalt ville overse. At lære at lave kunst er også at lære at se på tingene omkring os, at lære at observere og gøre øjet skarpt, så man rigtigt kan se det man tegner eller former.

Det er med stor glæde at kunne udstille en af børnenes opgaver fra efteråret 2021.

Værkerne er lavet af selvtørrende ler og akrylmaling, udarbejdet efter en skitse som børnene først har tegnet i deres skitsebøger.

Solrød Billedskole høre hjemme under Solrød Musikskole, og er opstået i et samarbejde mellem Musikskolen og Solrød Bibliotek og Kulturhus og Bibliotek. Derfor kommer bøger og børnelitteratur til at danne inspiration for dele af undervisningen. I første omgang tilbyder musikskolen billedskoleundervisning for 2. og 3. årgang i skoleåret 2021-2022, men målet er at udbyde billedskolehold hvert år for flere klassetrin.

Materialer