Uge Sex - Seksualoplysningsfilm fra 30’erne til 90’erne

Af Anonym (ikke efterprøvet)
02.02.22
I anledningen af Uge Sex, har Filminstituttet fundet gamle seksualoplysningsfilm fra 30’erne til 90’erne, og det er lidt af et skatkammer! Oplev blandt andet en film med et kondom i hovedrollen, en kvinde, der beskrives som en ”slidt og snavset pengeseddel” og et kor af børn, der griner ”Mor og far de boller”.

Vær med når Filminstitutet stiller skarpt på et emne de fleste af os måske forsøger at fortrænge, og som hiver dig helt tilbage til din egen spæde ungdom: seksualoplysningsfilm fra 30'erne og 90'erne.

 Nervøs stemning, akavede teenagere og en måske anstrengt skolelærer - De fleste af os kan måske huske oplevelsen af den obligatoriske seksualundervisning i skolen, men det er måske de færreste af os der reelt husker de film der blev vist. 

Filminstitutet har i forbindelse med Uge Sex samlet diverse seksuelundervisningsfilm, der både belyser udviklingen af seksuelundervisningen og samfundets måde at tale om sex og sundhed på. Find filmene på Filmcentralen.dk

Kort om Uge Sex

Siden 2008 har Sex & Samfund tilbudt alle landets skoler at deltage i undervisningskampagnen Uge Sex. Kampagnen har til formål at bidrage med inspiration og nye alders- og tidssvarende undervisningsmaterialer til den obligatoriske seksualundervisning til alle trin i grundskolen.

Hvert år tager kampagnen et nyt tema op, der ruster børn og unge til at håndtere dilemmaer og muligheder relateret til unges hverdag og trivsel.

Uge Sex 2022 handler om grænser og samtykke. Læs mere om årets tema på Sex og Samfunds undervisningsportal.

Materialer