Se, hvad ombygningen betyder for dig lige nu

03.12.19
Vi bygger om på Solrød Bibliotek & Kulturhus. Det betyder, at det kommer til at rode lidt rundt omkring på biblioteket, og at alting måske ikke altid står, hvor det plejer. Få et overblik her.

Vi anstrenger os for, at ombygningen bliver så lidt forstyrrende som muligt, men vi håber på jeres forståelse og tålmodighed.

Her er et lille overblik over, hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid:

  • Vores selvbetjeningsautomater bliver flyttet, for at skabe plads til ombygningen. Det betyder, at der i en periode kun vil være én brugbar automat. Vi kommer til at skilte, så det er klart, hvilken automat, der kan bruges.
  • Lørdag d. 30/11 vil adskillige bogreoler i ungebiblioteket blive tømt – det drejer sig om young adult-bøger og voksen fantasy. Bøgerne bliver flyttet over på midlertidige reoler, og kan derfor stadig reserveres og lånes.
  • Søndag d. 1/12 bliver en ny skranke bygget og vil være klar til at tages i brug onsdag. Der vil derfor være midlertidige arbejdsstationer, hvor du kan få hjælp af vores bibliotekarer.
  • Mandag d. 2/12 bliver der sat nye el- og netværksstik op.
Tags