Solrød Center
Solrød Center

Vi vil fejre Solrød Kommune og har brug for din hjælp

29.01.20
Onsdag d. 1. april har Solrød Kommune 50 års jubilæum og det skal fejres med en stor fotoudstilling af Solrøddernes liv gennem de sidste 50 år.

Solrød Bibliotek og Kulturhus, Aktivitets- og Frivilligcentret og Solrød Fotoklub er gået sammen om at skabe en udstilling, der hylder hele Solrød Kommune og det liv, der leves her. Men vi har brug for din hjælp. 
Vi ønsker at udstille dine fotos fra gemmerne, der tilsammen giver et billede af vores fælles historie. Vi eftersøger derfor private fotos i kategorierne: 

•    Sankt Hans, 
•    Juletræstænding, 
•    Lokale sportsbegivenheder
•    Vej- og byfester
•    Indvielse af bygninger, butikker, institutioner eller lignende
•    Kulturaktiviteter i Solrød 
•    Høstmarked i Havdrup
•    Besøgende på biblioteket 
•    I skolen
•    I børnehaven 

Billederne skal være taget i perioden år 1970 og frem til i dag. Du afleverer billederne på Solrød Bibliotek og Kulturhus i den betjente åbningstid, eller sender dem på mail foto@solrod.dk. Fristen for indlevering af billeder er d. 2. marts. Herefter udvælges de billeder der udstilles. Udvælgelsen sker i henhold til datatilsynets henstillinger. Solrød Fotoklub søger for opsætningen af udstillingen. Det er ikke originalbillederne der udstilles. 
Billederne udstilles i Solrød Bibliotek og Kulturhus i perioden 1. april til 1. maj og i Aktivitets- og frivilligcentret i perioden 1. maj til 1 juni. 

Du kan læse om håndtering af personfølsomme oplysninger ved udstillingen her

Tags