Kunst på Solrød Bibliotek og Kulturhus

Galleriet i september: Smukke blomstermalerier og spændende containerjuveler

Oplev Nadia Mundts feminine blomstermalerier med naturen i centrum, og Anne-Lise Hansens eklektiske kunstværker og smykker af skrot.

Af Fie Welch Arndal

Tags

Kunst
Maleri af Nadia Mundt. På maleriet ses en masse flotte spirende blomster, i hvide og lyserøde nuancer, på en grågrøn baggrund.
Maleri af Nadia Mundt. På maleriet ses en masse flotte spirende blomster, i hvide og lyserøde nuancer, på en grågrøn baggrund.

På septemberudstillingen i Solrød Bibliotek og Kulturhus præsenteres værker af den lokale billedkunstner Nadia Mundt, som har eget atelier i Solrød. Hendes billeder, der primært har naturen som omdrejningspunkt, er malet i smukke, lyse farver med et feminint touch. Hun tilstræber at skabe ro og refleksion omkring sine malerier, hvor man kan fordybe sig i horisonten og dykke ned i skumring, blomster og krat. Intet kan skabe mere ro end naturen.

Skrotsmykke af Annalise Hansen. Smykket forestiller en bille, med vingerne slået ud, og er lavet af blandet metallisk skrot.
Montre med Anne-Lise Hansens smykker i skrot.

I kulturhusets montre kan man opleve containerjuveler og skrotsmykker af Anne-Lise Hansen. Disse unikke smykker er lavet af genstande, der oprindeligt var tiltænkt helt andre formål, såsom kobbertag, fjedre fra ure, smukke knapper og gammel julepynt. Alt dette spændende “skrot” bliver forvandlet til fine og sjove smykker og små kunstværker. Herudover maler Anne-Lise med akryl, akvarel og alkohol ink og laver collager med riv i papir.

Der afholdes fernisering på udstillingen lørdag den 7. september kl. 11-13.