Udstilling og kunst
Solrød Bibliotek og Kulturhus er fyldt med forunderlig, tankevækkende og ikke mindst smuk kunst i alskens formater. Her kan du læse mere om den aktuelle kunstudstilling, samt se et overblik over vores kommende kunstarrangementer.
Galleriet i juni
Huda Al-Kazwine udstiller tekstilbilleder, collager, mixed media, akrylmalerier og glaskunst på biblioteket.

Kommende kunstaktiviteter
-
Kunst på Solrød Bibliotek og Kulturhus
Fernisering: Lone Edith Jørgensen og Britt Vinther Andersen
Oplev malerier, collager og smuk keramik, når Kunstgruppen inviterer til en farverig sommerudstilling med værker af Lone Edith Jørgensen og Britt Vinther Andersen.Gratis
-
Foredrag
Kunstforedrag: Kunsthandelens vilde verden
Kom og få et underholdende indblik i den danske og globale kunstscene, når vi får besøg af Kasper Nielsen - direktør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, auktionsleder beskikket af Justitsministeriet og en af Danmarks absolut mest erfarne kunstauktionariusser.50 DKK
Kunst på biblioteket
På Solrød Bibliotek og Kulturhus er det en frivillig kunstgruppe, der tager sig af alt vedrørende de kunstudstillinger, der er på biblioteket. Gruppen består af Kirsten Winther, Kirsten Guldbrand Mortensen, Gert Georgi, Tage Ebbensgaard, Lone Jørgensen og Annemette Bentsen.
Gruppen, der har eksisteret på frivillig basis siden 2014, arrangerer også meget velbesøgte foredrag om kunst. Der har tidligere været afholdt foredrag med Thomas Kluge, Bente Scavenius, Adrian Hughes og senest med Jens Galschiøt, der fortalte om hans spændende, verdenskendte kunst.
Hver måned skiftes udstillingerne i kulturhusets atelier og udlån, både i de 17 montre og på de ca. 44 m. vægge – inkl. de mobile udstillingsvægge. Gruppen udvælger i de mange ansøgninger, da udstillerne skal have nok værker til at fylde huset og værkerne skal have en vis kvalitet. For at sikre at lokale kunstnere har mulighed for at udstille, er tre udstillinger hvert år reserveret til Solrød Kunstforening, Solrød Fotoklub og Kunstforeningen Køge Bugt.
Kunst i Solrød Kommune
Der findes mange kunstskatte rundt omkring i kommunen! På nedenstående link finder du en liste over mange af dem, deres historie, samt hvor du kan se dem. Tak til Annemette Bentsen fra Kunstgruppen for det grundige forarbejde.