Nyheder

eReolen og GO flytter ind på solbib.dk

Inden længe vil du kunne finde eReolens funktioner og indhold her på bibliotekets hjemmeside. eReolens og GOs hjemmesider lukker – men appsene fungerer som hidtil, og GO er allerede flyttet ind.

Af Fie Welch Arndal

Snart vil eReolen.dk og eReolenGO.dk, som du kender dem, lukke ned og blive erstattet med nye løsninger lige her på bibliotekets hjemmeside. 

  • eReolenGO.dk: Tilbuddet til børn mellem 7 og 14 år kan allerede nu findes på www.GO.solbib.dk
  • eReolen.dk: Information om eReolens og eReolen Globals platforme vil snart flytte til www.solbib.dk/om-eReolen

Du vil fortsat kunne bruge eReolens og GOs apps med de funktioner, du kender. 

Hvis du ønsker at læse og lytte til eReolens materialer på web, kan du låne lydbøger, podcasts og e-bøger her på hjemmesiden. Du vil altid kunne fortsætte med at lytte eller læse i eReolens app efterfølgende. 

Hvordan bruger du eReolen på bibliotekets hjemmeside?

  • Du kan altid se, hvilke bøger du har lånt, under MIT OVERBLIK i højre hjørne.
  • Du kan orientere dig i, hvor mange digitale lån biblioteket tilbyder, under BRUGERPROFIL.
  • Oplever du problemer med appsene, er det ligeledes under BRUGERPROFIL, du finder dit support-ID, som du skal bruge, når du kontakter eReolens support: www.[xxbibliotek].dk/hjaelp-til-ereolen.
  • Ønsker du at læse eller lytte til en podcast, e-bog eller lydbog via web frem for app'en, kan du låne, prøve, reservere og streame den her fra siden. Hvis du vil læse og lytte offline, er du nødt til at benytte appen i stedet.
  • Hvis du ikke allerede er logget ind på hjemmesiden, bliver du ved LÅN og RESERVER bedt om at logge ind, når du vil lytte ellers læse en bog. PRØV kræver ikke login.
  • Apps'ene eReolen, GO og Libby kan benyttes som hidtil.