Workshop

Invitation til Dialogmøde om fremtidens Solrød Bibliotek og Kulturhus

Tid
17:00 - 18:30
Sted
Solrød Bibliotek og Kulturhus
Solrød Center 4,
2680 Solrød Strand
Hvad skal Solrød Bibliotek og Kulturhus være for borgerne i fremtiden? Hvad skal vi holde fast i – og hvor skal vi tænke nyt? Kom til dialogmøde og vær med til at sætte dit præg på den kommende strategi.

Solrød Bibliotek og Kulturhus inviterer borgere og andre interesserede til en aften med dialog og fælles refleksion over fremtidens bibliotek og kulturhus. 

På mødet får du mulighed for at bidrage med dine perspektiver og idéer. Sammen drøfter vi blandt andet, hvad biblioteket og kulturhuset skal kunne tilbyde, hvilke fællesskaber og aktiviteter der skal være plads til, og hvad vi skal være kendt for i fremtiden. 

Dine input bliver en del af det videre arbejde med strategien for Solrød Bibliotek og Kulturhus. Dialogmødet afholdes onsdag d. 28. oktober kl. 17-18.30 i Aktivitetszonen på Solrød Bibliotek og Kulturhus. 

Der vil være kaffe og let forplejning. Tilmelding er ikke nødvendig. 

Alle interesserede er meget velkomne – uanset om du i dag bruger biblioteket og kulturhuset ofte, en gang imellem eller slet ikke.