Do It Together - lav dine egne arrangementer

Do it Together er konceptet for dig, der gerne vil bruge Kulturhusets faciliteter i fællesskab med andre.

Do it Together – DIT Bibliotek og Kulturhus

Du har flere muligheder:

  1. Du kan bruge Kulturhusets lokaler og faciliteter, når du vil samles med andre om en aktivitet. Det kan fx være møde med læsekreds, strikkecafé, brætspilsgruppe, forældremøde el.lign.
  2. Har du en god idé til et arrangement eller en aktivitet, så tøv ikke med at kontakte os til en snak. I Kulturhuset har vi den faglige viden og kan bidrage med booking og vejledning om målgrupper, billetter, kommunikation og muligheder for at søge støtte.
  3. Du har en viden, som du gerne vil dele med andre eller en god idé, som du selv vil føre ud i livet. Kulturhuset kan vejlede og rådgive, men du har selv ressourcerne og overskuddet til på egen hånd at effektuere projektet.

Solrød Bibliotek og Kulturhus kan bruges af alle, og her er plads til både fordybelse, leg, læring, musik, kunst og kultur. Det kan du være med til at skabe!

Klik på brochurerne her under og læs mere (åbner i nyt vindue)

 

Du kan søge tilskud til dit arrangement. Kontakt Kultur- og Fritidssekretariatet eller læs mere her: https://www.solrod.dk/media/5456140/tilskud-og-puljer-til-kultur-fritids-og-idraetslivet-vedtaget-i-su-den-6-december-2021docx.pdf