Børn

Sommerbogen 2025 - skal du være med?

Solrød Bibliotek og Kulturhus inviterer igen i år alle børn til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, ”Sommerbogen 2025”. Bag konkurrencen står De Danske Børnebiblioteker, som tilbyder børn en masse spændende litteratur til hele sommerferien.

Af Fie Welch Arndal

Kom og vær med!

Solrød Kommunes børn deltager sammen med tusindvis af børn i Danmarks største læsekonkurrence for alle i alderen 6–15 år.

Børnene skal læse mindst 3 bøger henover sommeren, og mens de læser, skal de løse en række udfordringer for at øge både læselysten og læseglæden. 

På biblioteket får du udleveret dine udfordringer, som er tilpasset din alder, og ved at løse mindst 10 af dem, kan du deltage i den nationale konkurrence, hvor hovedpræmien er at tømme en boghandel på 5 minutter!

Vind præmier i den lokale konkurrence på Solrød Bibliotek og Kulturhus!

Hos os på biblioteket, er der også præmier til alle børn, der afleverer tre små boganmeldelser og deres udfordringsark. Alle vinder en bog, og du deltager samtidig i den lokale lodtrækning om et sæt AirPods.

 

Sådan deltager du i Sommerbogen

Du kan deltage i Sommerbogen fra den 13. juni til den 16. august 2025. Konkurrencen er for alle børn mellem 6 og 15 år. For at deltage, skal du gøre følgende:

📃 Hent et udfordringsark på biblioteket

📚 Læse 3 bøger og løse 10 af læseudfordringerne

📝 Udfylde de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket

🗳️ Aflevere det udfyldte udfordringsark på biblioteket 

...og så er du med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier!

Sommerbogens logo på turkis baggrund, med en masse sommerfugle af papir rundt om.