Galleriet i december: Holger Bak og Jette Busk
I december kan du opleve Holger Baks spændende malerier på bibliotekets vægge, samt Jette Busks flotte ikoner i genanvendte materialer.
Af Fie Welch Arndal
I montrerne ser vi fine moderne ikoner af Jette Busk. Værkerne er opbygget af træ, tekstfragmenter og metal. Lavet i materialer der allerede har levet et liv. Ikonerne kredser om det forgængelige og det hellige - om spor, tid og nærvær.
Den lokale kunstner Holger Bak udstiller i galleriet. Holger er en meget aktiv kunstner med mange årlige udstillinger på gallerier, censurerede udstillinger og kunstforeninger. Blev i november 2025 optaget på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie. "Holger går målrettet efter lyset og dets virkning", skrev kunstanmelder Inge Schjødt i en flot anmeldelse fra udstillingen SPOR i Køge.