Nyheder

Få fingrene i det nye OPLEV-katalog 🍂

Hvad skal du lave i de mørke måneder? Find inspiration i det nye katalog, der er spækket med spændende foredrag, lærerige workshops og hyggelige aktiviteter for store og små!

Af Fie Welch Arndal

Skal du med?

Det nye OPLEV-katalog er sprængfyldt med spændende aktiviteter for både børn og voksne, hvad end du er til litteratur, teknologi, læring eller bare god underholdning. Du kan bl. a. tage med til:

📖 Litteraturbanko, foredrag om de danske udvandrere til Amerika med Jesper Bugge Kold og forfatterforedrag med Annette Bjergfeldt

👶 Barselscafé, hyggelige ferieaktiviteter og koncerter for børn

🤖 AI-workshops for nybegyndere, introaften til bibliotekets app's og foredrag om menneskets rolle i en fremtid med kunstig intelligens ved forfatter Christiane Vejlø

🎨 Foredrag om Dodekalitten, kreative workshops for børn og koncerter på biblioteket

...og meget mere!

Vil du hellere have et trykt katalog?

Det kan du sagtens få i stedet! De trykte kataloger er allerede ankommet, så du kan bare snuppe et med hjem næste gang du besøger os. Du finder katalogerne rundt omkring i biblioteksrummet og ved skranken, såvel som i Havdrup Bibliotekspunkt, Solrød Idrætscenter og Havdrup Idrætscenter.