Repair Café

Repair Caféens medlemmer, siddende på podiemøblet i biblioteket.
Repair Café-gruppen, 2025
Gør op med brug-og-smid-væk-kulturen og få repareret dine ting, så de kan bruges igen.
Date
Tid
10:00 - 12:00
Sted
Solrød Bibliotek og Kulturhus
Adresse

Solrød Center 4
2680 Solrød
Danmark

Er yndlingsblusen gået i stykker? Vil kaffemaskinen ikke varme?

Kort sagt, har du noget, vi kan hjælpe dig med at reparere? I Repair Café Solrød står frivillige fixere klar til at hjælpe med at fikse tøj, elektronik, legetøj eller andre små reparationer - uden betaling. Tingene må ikke være større end, at du kan bære dem i favnen.

Vi kan ikke garantere, at vi kan fikse hvad som helst, men vi hjælper gerne med det vi kan og kommer med råd til, hvad du ellers kan gøre. Imens du får dine ting fikset, byder vi på en kop kaffe.

Kræver ingen tilmelding - bare mød op!

 

NYT: Nu kan du også selv reparere dine ting i Repair Caféen

Har du en ødelagt lynlås, en revnet søm eller bukser, der trænger til en oplægning? Nu kan du selv prøve kræfter med reparationer på vores symaskiner – med hjælp fra vores dygtige frivillige.

 

Do It Together: DIT Bibliotek og Kulturhus

Arrangementet er en del af Do It Together, hvor borgere har mulighed for selv at skabe arrangementer og aktiviteter på Solrød Bibliotek og Kulturhus. Du kan læse meget mere om Do It Together her.