Valg til Folkeoplysningsudvalget 2026-2029
- Tid
- 17:00 - 19:30
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
-
Solrød Bibliotek og Kulturhus
Solrød Center 4
2680 Solrød Strand
Valget foregår den 3. februar kl. 17 i Solrød Bibliotek og Kulturhus
Dørene åbnes kl. 17, hvor der serveres sandwich. Selve valget starter kl. 17.30.
Bibliotek
Solrød Bibliotek og KulturhusFolkeoplysningsudvalget
Folkeoplysningsudvalget varetager opgaver på folkeoplysningsområdet i henhold til § 35, stk. 2 i lov om støtte til folkeoplysning og inden for de rammer og retningslinjer der fastsættes af byrådet. Det indebærer blandt andet et ansvar for tilskudsfordeling på folkeoplysningsområdet. Derudover tager Folkeoplysningsudvalget del i udviklingsarbejde og er med til at sætte retning for kommunens idræt-, fritids- og kulturområde for såvel børn, voksne og seniorer.
Om valget
Er du medlem af en folkeoplysende forening eller en selvorganiseret gruppe/forening, der udøver folkeoplysende aktivitet, har du mulighed for at blive valgt til Folkeoplysningsudvalget. Folkeoplysningsudvalget er aktivt fungerende i byrådsperioden fra 2026 til udgangen af 2029.
Sammensætning af udvalget
Folkeoplysningsudvalget udgøres af 9 medlemmer:
- To medlemmer fra aftenskolerne
- To medlemmer fra idrætsforeningerne
- Et medlem fra kulturelle foreninger
- Et medlem vælges af de uniformerede korps
- To medlemmer vælges blandt selvorganiserede grupper/foreninger der udøver folkeoplysende aktivitet samt sammenslutninger.
- Et medlem udpeges af byrådet blandt dets medlemmer
For hvert medlem af udvalget vælges en suppleant. Valg af suppleant finder sted samme dag.
Program
Valget afholdes hos Solrød Bibliotek og Kulturhus på 1. sal.
Dørene åbnes kl. 17, hvor der serveres sandwich og selve mødet starter kl. 17.30.
Dagsorden for valgmødet er følgende:
17.00 Velkommen – samt let forplejning
17:30 Velkomst ved Anna Valgreen, Centerchef for Kultur og Fritid
17:35 Hvad indebærer det at være repræsentant i Folkeoplysningsudvalget? Ved nuværende formand Henrik Sandberg
17:45 Orientering om valgprocedure v. Center for Kultur og Fritid
18:00 Forsamlingen inddeles i følgende grupper:
- 1. Voksenundervisning (2 repræsentanter)
- 2. Idrætsforeninger (2 repræsentanter)
- 3. Kulturelle foreninger (1 repræsentant)
- 4. Uniformerede korps (1 repræsentant)
- 5. Selvorganiserede grupper (2 repræsentanter)
18:30 Fælles præsentation af kandidater og eventuelt afstemning samt offentliggørelse af valgresultat.
19.00 Tak for i aften
Læse mere om valget i vedtægter for Folkeoplysningsudvalget. vedtaegter-for-folkeoplysningsudevalget-godkendt-af-byraadet-den-31-janu.pdf
Tilmelding
Hver forening/selvorganiseret gruppe kan deltage med 2 repræsentanter til valget.