Mikrobiblioteket - hvor bibliotek og idræt mødes

09.05.23
I Solrød Idrætscenter kan du nu låne og aflevere bøger eller slappe af med en god bog mens du venter.

Hvis du ofte er forbi Solrød Idrætscenter for at dyrke sport og motion eller sætte dine børn af, så har du måske opdaget at personalet har puslet med at oprette et mikrobibliotek. Vi kan nu med glæde offentliggøre at det er helt færdigt og klar til officiel indvielse!

I Mikrobiblioteket kan du låne og aflevere bøger og andre materialer. Du kan slå dig ned i det hyggelige biblioteksområde med lænestole og sofa, mens du bladrer i tidsskrifter og nyder en kop kaffe eller måske læse højt for lillebror mens storebror er til badminton.

Vi håber I vil tage godt i mod vores nye tilbud og blive inspireret til låne nogle af de dejlige bøger med hjem.

 

Hvis du har spørgsmål om brugen af Mikrobiblioteket så ring eller skriv til Solrød Bibliotek og Kulturhus