Børn

Babymassage og ro på nervesystemet

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Pr. barn: 50 kr.
Sted
Solrød Bibliotek og Kulturhus
Solrød Center 4,
2680 Solrød Strand
Solrød Bibliotek og Kulturhus
Berøring der beroliger - en workshop om babymassage, ro og søvn

Babymassage og ro på nervesystemet

Her får du en tryg og enkel introduktion til babymassage, som du kan bruge derhjemme. Vi gennemgår blide teknikker og øvelser, der kan være med til at skabe ro i kroppen, øge kropsfornemmelsen, støtte fordøjelsen og styrke tilknytningen – og som også skaber bedre forudsætninger for søvn. Undervejs taler vi om, hvordan babyens nervesystem udvikler sig, og hvordan berøring, sansning og samspil spiller en vigtig rolle i regulering. Du får viden om, hvordan du kan hjælpe dig selv og dit barn med at finde ro – og hvordan din egen ro og kropslige tilstedeværelse har betydning. Workshoppen er både for dig, der er nysgerrig på babymassage, og dig, der oplever uro eller udfordringer omkring putning og søvn. Baby masseres i ble, så medbring et tæppe, som dit barn kan ligge på. Dagen foregår i et roligt tempo med plads til pauser, amning, flasker og bleskift. Vi skaber et trygt og uformelt rum med plads til både nærvær og spørgsmål. Og du behøver ingen forudsætninger – kom som du er.