Fra hver vores vej – til én fælles rejse med Sandra og Alan fra Bagedysten

Mød Sandra & Alan fra Den Store Bagedyst
Date
Tid
17:00 - 19:00
Pris
Standard: Gratis
Adresse

Solrød Center 4
2680 Solrød
Danmark

Vi meldte os begge til Bagedysten – hver især af vidt forskellige grunde. Den ene af nysgerrighed, den anden af passion. Vi havde aldrig mødt hinanden før, men vi har fået et venskab som er blevet noget helt særligt. Et venskab, der blev stærkere end chokoladeganache.

Kom med bag kameraet – og helt ind i teltet når Sandra og Alan tager os med i helt ind bag kameraerne.

I dette foredrag inviterer de os med på deres personlige rejse – fra første casting til livet i bageteltet og alt det, man ikke ser på tv.

Hvordan er det egentlig at blive filmet, mens man sveder over en mislykket mousse? Hvad sker der mellem optagelserne? Og hvad gør man, når en dommer kommer over og kigger kritisk på ens kransekage, mens kameraet zoomer helt ind i ens sjæl?

Det løfter de sløret for. Så kom med og oplev hvordan det er at være deltager i Den Store Bagedyst og Julebagedysten – set indefra.

Det kan du glæde dig til

✅ Vores ærlige og humoristiske fortællinger om at være med i Danmarks hyggeligste (og mest stressende) bageprogram

✅ Bagom kameraerne – hvordan er hverdagen som deltager egentlig?

✅ Anekdoter, fraklip, følelser og fejl – og grin

✅ Tanker om at være sig selv på tv, at turde tage chancer, og at finde styrke i fællesskab

✅ Et kig ind i vores venskab – og hvordan det har forandret vores liv

Velkommen til Den store bagedyst!

 

Arrangementet er gratis, men kræver billet.

Do it Together DIT Bibliotek og Kulturhus

Foredraget er en del af Do It Together, hvor borgere har mulighed for selv at skabe arrangementer og aktiviteter på Solrød Bibliotek og Kulturhus.