Litteratur

Er du (også) vild med tegneserier? 🦸🏻‍♂️

Tag med til Copenhagen Comics, hvor du finder spændende aktiviteter for helte og heltinder i alle aldre, eller find din næste yndlingstegneserie blandt bibliotekets mange tegneserier og graphic novels!

Af Fie Welch Arndal

Danmarks største tegneseriefestival, Copenhagen Comics, løber af stablen 23. - 24. maj 2026, og har underholdning for alle tegneseriefans! Få fingrene i en signeret tegning af en af de mange dygtige skabere, deltag i kreative workshops, oplev debatter, interviews og live-tegning, eller mød skaberen af din yndlingstegneserie. Dyk ned i nørdekulturen, og slå dig løs mellem de mange boder og stande - og husk, at tegneserier altså også er læsning!

Foretrækker du at hygge med tegneserier eller graphic novels hjemme i sofaen i stedet? Find din næste læseoplevelse blandt bibliotekets store udvalg af illustrerede historier for store og små! 🦹🏻