Workshop

Sammen om Fremtiden

Er du fuld af gode idéer? Vil du være med til at sætte præg på dit nærområde? Så er det dig, vi har brug for! Deltag i Sammen om Fremtiden, og skab fremtidens grønne tiltag på biblioteket.

Af Fie Welch Arndal

Hvad er Sammen om Fremtiden?

Sammen om Fremtiden er et biblioteksprojekt, der skal skabe grønne initiativer på tværs af aldersgrupper. Vores hovedfokus er Bibliotekshaven, der har potentialet til at sætte scenen for en masse spændende lokale tiltag. Fællesskabet finder sammen frem til en klimahandling, vi vil føre ud i livet - stort som småt.

Du har altså mulighed for at bestemme, præcis hvad du synes, der skal ske med Bibliotekshaven! Skal den være en dejlig grøn oase bag biblioteket, en flot fælles køkkenhave, eller måske danne rammen for et tøjbyttemarked? Kun din fantasi sætter grænsen! 

Hvad får jeg ud af at deltage i fællesskabet?

Du får mulighed for at forme dit eget nærmiljø, med kort fra tanke til handling - det betyder kort sagt, at dine idéer for Bibliotekshaven kan blive ført ud i livet. Er du en gymnasieelev, der savner et lækkert udeområde i nærheden, et lokalt sted at samles eller noget helt tredje, er det altså nu, du kan få det til at ske! Er du en 60+-deltager, der drømmer om en flot have at læse i eller hyggelige fællesspisninger i det fri, kan du tage første skridt på vejen med Sammen om Fremtiden.

Vi har fået tildelt fondsmidler til at føre vores idéer ud i livet! Det vil sige, at vi både har penge til at hygge om vores deltagere, og midler til at få fællesskabets idéer til at lykkedes i virkeligheden. Fællesskabet er ikke forpligtet til at føre planerne ud i livet - til en start, skal vi bare få idéer, og så kigger vi på tid, engagement og muligheder bagefter. 

Det vigtigste er, at vi skal bruge alle jeres tanker, visioner og erfaringer til at gøre Bibliotekshaven til et dejligt sted at være sammen.


Hvornår mødes vi?

  • Torsdag 06. marts: Intromøde
  • Torsdag 20. marts: Fremtidsværksted
  • Torsdag 03. april: Planlægningsmøde
  • Onsdag 16. april: Opfølgning og afrunding