Foredrag
Hvordan forstår Putin verden – og hvad med den russiske befolkning?
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard: 50 DKK
- Sted
-
Solrød Bibliotek og Kulturhus
Solrød Center 4
2680 Solrød Strand
Kom med til et spændende foredrag når Kristine Amalie Rostgård fortæller. Foredraget giver et indblik i de kulturelle og historiske strømninger, der har formet Rusland, og i hvordan Vladimir Putin ser verden, Vesten og Ruslands rolle i det globale magtspil. For det er afgørende, at vi forstår den magt, der udfordrer vores sikkerhed, hvis vi skal kunne agere klogt over for den.
Bibliotek
Solrød Bibliotek og KulturhusMed afsæt i egne erfaringer fra Den Danske Ambassade i Moskva under Ruslands annektering af Krim, et speciale i russisk mentalitet samt at være delegeret til FN’s Generalforsamling og delegeret til fact-finding-mission i Ukraine, folder Kristine Amalie Rostgård de centrale spørgsmål ud.
Publikum introduceres bl.a. til russisk kultur – herunder tankemønstre, skæbnetro, synet på menneskelig værdi, den ortodokse kirkes betydning og forestillingen om Ruslands plads i verden. Samtidig sættes der fokus på Putins historiske forbilleder og ambitioner.
Foredraget giver deltagerne en dybere forståelse af, hvorfor Rusland agerer, som det gør, hvilke næste træk der kan forventes, og hvilke handlemuligheder vi har.