Livestream

Livestream med Siri Hustvedt

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: Gratis
Sted
Solrød Bibliotek og Kulturhus
Solrød Center 4
2680 Solrød Strand
Oplev mandag den 16. marts den prisbelønnede amerikanske forfatter Siri Hustvedt i en samtale om erindring og kærlighed, når hun er hovedperson på International Forfatterscenen i Den Sorte Diamant i anledning af udgivelsen af sin nye bog - Genfærd.

I 2024 døde Siri Hustvedts mand og forfatterkollega gennem mere end 40 år, Paul Auster. Nu er hun aktuel med sit mest personlige værk til dato, erindringsværket Genfærd. En kærlighedshistorie om forholdet til Auster – en rørende og intim meditation over sorg, erindring og vedvarende kærlighed. Bogen er et kludetæppe af minder fra parrets liv sammen: dagbogsoptegnelser, noter, e-mail-korrespondancer og kærlighedsbreve, der fletter sig sammen til en øm og kraftfuld fortælling om et mangeårigt samliv. 

Siri Hustvedt har norske rødder og har et meget stort publikum i Danmark. Hendes romaner som Flammende verden, Det jeg elskede og Sommeren uden mænd – samt hendes essays Mødre, Fædre og Andre, En bøn for Eros og At leve, at tænke, at se – har gjort hende til en af de mest betydelige amerikanske forfattere, som også har inspireret danske forfattere.  

 

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.