Momse med demens

Demens for begyndere

Rollen som pårørende til en dement person er kompleks, følelsesladet og til tider svær at navigere i. I bogen "Momse med demens" fortæller Dorthe og Ida hjertevarme anekdoter om deres egen mor og mormors demensforløb, der suppleres af ekspertviden fra en overlæge, en plejehjemsleder og to pårørendepsykologer, der alle arbejder med mennesker med demens. Bogen giver et ømt og kærligt indblik i demensforløbets mange op- og nedture, samt konkrete redskaber til at håndtere rollen som pårørende.

Derfor skal du læse "Momse med demens"

Det har taget mig lang tid at få læst bogen. Bestemt ikke, fordi den ikke er god - tværtimod. "Momse med demens" lukker op for en masse tunge følelser, der kan tage tid og tilløb at bearbejde - især når man som jeg, har min egen "momse med demens". Som nær pårørende til en person med Alzheimers, har bogen fungeret som en slags gennemgang af mit eget sorgforløb, der ellers har været svært at sætte ord på. For hvordan forklarer man sorgen over et menneske, som egentlig stadig er her?

Bogen gennemgår et familiemedlems demensforløb fra de pårørendes perspektiv, her datter og barnebarn. Hvis man selv er pårørende til en dement, kan man spejle sig i den tumult, forvirring og bekymring Dorthe og Ida oplever i starten af demensforløbet, såvel som i deres beskrivelser af de bittersøde stunde, minder om hvad (og hvem) der engang var, samt ventesorgen man oplever, når man ved, at det hele kun går i én retning - og at demensforløbet først slutter, når både deres og min momse ikke er her længere.

Hvad så nu?

Som pårørende kan det være svært at forstå, hvorfor ens mormor, forælder eller partner pludselig ændrer personlighed, i takt med at Alzheimeren skrider frem. Ind mellem Dorthe og Idas fortællinger, hjælper eksperternes kommentarer en med at forstå grunden til, at den demente ikke længere er den samme person, som før - og hvordan man lærer dem at kende på ny, som dén, de er nu. 

Gennem fagfolkenes forklaringer, begynder man at forstå den dementes verden og deres nye præmisser. Man lærer også samtidigt at affinde sig med, at ens egne forventninger til den demente og til samværet med dem, ikke altid er realistiske eller ladsiggørlige mere. Det er ofte er nødvendigt, at omstrukturere sin måde at tænke ens eget samvær med den demente på, såvel som ens roller i relationen. Ved at forventningsafstemme med sig selv, samt med et par tricks fra eksperterne i baglommen, bliver det lettere (omend aldrig helt let) at skabe meningsfuldt samvær igen.

En hård øvelse i at være til stede i nuet og at sætte pris på de små ting

Det virker næsten terapeutisk at reflektere over min egen mormors demensforløb i takt med de personlige fortællinger og undringer, bogens forfattere gør sig undervejs - og at kunne finde en slags lettelse i, at andre oplever de samme tanker og følelser, som jeg selv. Som pårørende, er en stor del af demensforløbet den konstante ambivalens, man oplever. Min mormor kender ikke min kæreste, og nogle dage er det ved at være tæt på, at hun heller ikke kender mig længere. Vejret er dårligt, der er ikke noget godt i fjernsynet, og hun kan ikke lide sin lejlighed på demensplejehjemmet. Andre dage kan hun ikke få nok af cheeseburgere fra McDonalds, fortæller mig historier om min barndom og kommer med rappe kommentarer til det, jeg fortæller hende. 

Det er validerende at kunne genkende sin egen rejse til erkendelse, afklaring og accept, både tidligt, under demensforløbet og her, hen mod slutningen. Bogen blev hurtigt et redskab til at bearbejde min egen frustration, afmagt og dårlige samvittighed som pårørende - såvel som en kærlig reminder om at få det bedste ud af den tid, man har tilbage sammen.

Om anmelderen: Fie Welch Arndal

Jeg er webredaktør, men arbejder bl.a. også med udstillinger i voksenbiblioteket, undervisning i kildekritik for gymnasieelever og systemadministration på bibliotekets teknik. Jeg bruger en god bid af min tid på at producere bibliotekets temaer, vedligeholde systemer, samt at lave kommunikation og grafik til alle vores spændende projekter og tilbud.

Jeg er pjattet med engelsk faglitteratur, og læser sjældent (... dvs. aldrig) romaner, til vores fiktionsglade låneres store skuffelse. Men så kan mine søde kollegaer heldigvis komme med nogle fantastiske anbefalinger til det i stedet! Er du til gengæld interesseret i fænomenologi, epistemologi, kunst, kultur, feminisme eller selvudvikling, har jeg nogle ret gode anbefalinger til skønne bøger på både dansk og engelsk.