Tema

Kender du Biblioteket Kommer?

Har du, eller en du kender, svært ved at komme på biblioteket? Biblioteket Kommer er vores tilbud til dig, som elsker at læse, men af forskellige årsager ikke kan besøge os. Læs mere om ordningen og tilmeld dig her.

Af Fie Welch Arndal

Hvad er Biblioteket Kommer?

Biblioteket Kommer er vores gratis tilbud til dig, som elsker at læse, men har svært ved at komme forbi biblioteket selv. Det eneste krav er, at du er bosiddende i Solrød kommune! Vi stiller ingen kritiske spørgsmål til din grund for at bruge ordningen, og vi behøver ingen dokumentation.

 

Hvordan fungerer ordningen, og hvad kan jeg få bragt hjem?

Bøgerne bringes hjem til dig først på måneden af vores frivillige, og du vælger selv hvad og hvor meget, du vil læse. Du har adgang til hele vores samling - dvs. krimier, spændingsromaner, feel-good, film, spil, magasiner, faglitteratur og meget mere! Hvis vi ikke har dét, du er interesseret i, bestiller vi det også gerne hjem til dig fra et andet bibliotek. Du kan være tilmeldt ordningen i et begrænset tidsrum, eller så længe du har lyst.

Hvem står for Biblioteket Kommer?

Vores voksenbibliotekar, Lisbeth, håndterer alle vores henvendelser omkring Biblioteket Kommer. Det er også hende, der i samarbejde med resten af bibliotekarerne, der sørger for at pakke bøgerne til dig.

Bibliotekar Lisbeth Lohse Jørgensen. Hun smiler og er iført en rød bluse og skovmandsskjorte. Hun står udenfor, med sne i baggrunden.

Har du brug for særlige hensyn, og vil du gerne en tur forbi biblioteket?

Vi har samlet en række nyttige informationer til dig, der har en funktionsnedsættelse eller har brug for særlige hensyn. Du kan læse om vores fysiske faciliteter, og stille os spørgsmål inden dit besøg. Du kan også finde praktiske informationer om biblioteket, såsom vejvisning, parkering, internetadgang og lignende via siden nedenfor.

 

Få meget mere litteratur og underholdning

En anden måde, hvorpå du kan bruge biblioteket hjemmefra, er Det Digitale Bibliotek. Her finder du en masse forskelligartede portaler, som du frit kan tilgå, hvis du bor i Solrød kommune. Vi giver dig gratis adgang til alt lige fra lydbøger og e-bøger, til film og magasiner, ofte med meget få begræsninger. Du kan se et lille udpluk af vores portaler nedenfor, men du kan finde mange flere i Det Digitale Bibliotek.