Aktiviteter på Solrød Bibliotek og Kulturhus i en Coronatid

07.10.20
Læs her hvad vi gør for at du kan føle dig tryg - og hvad du selv skal gøre

Forsamlingsforbuddet er pr. 26 oktober sænket til 10 personer. Dog må børn og unge under 21 år være samlet max 50 personer til den samme aktivitet, hvis afstandskravet overholdes.

Det gælder stadig at at man må være 500 personer ved arrangementer hvor man hovedsagligt sidder ned og alle vender hovedet den samme vej - fx. mod et lærred, en oplægsholder eller lignende. Derfor kan de fleste af  vores aktiviteter og arrangementer stadig afvikles  - når vi fortsat overholder retningslinjer til afstand og hygiejne

Det gør vi for at du kan være tryg:

  • Der er tilmelding til alle vores arrangementer, så book din billet på www.solbib.dk
  • Vi har sprit til rådighed i alle vores lokaler
  • Alle arrangementer foregår siddende og der er 1 meters afstand mellem stolene
  • Tirsdagstoner med fællessang er p.t indstillet. Vi arbejder på en løsning, så vi kan synge samme under trygge rammer
  • Fra den 29. oktober skal du bære mundbind til og fra aktiviteten. Du kan tage mundbindet af når du sætter dig ned

Det skal du selv gøre:

  • Spritte hænder ved ankomst til Kulturhuset
  • Overholde vores retningslinjer for afstand
  • Fra den 29. oktober skal du bære mundbind når du ankommer til kulturhuset eller går rundt i kulturhuset. Du kan tage det af når du har sat dig ned
  • Bliv hjemme hvis du føler dig sløj
  • Hvis du er forhindret i at deltage, opfordrer vi dig til at afbooke dine billetter, så andre kan få glæde af dem. Send mail til solbib@solrod.dk, da andre kan gøre brug af pladsen.

Vi følger alle myndighedernes retningslinjer og det er derfor trygt at komme til vores arrangementer og besøge Solrød Bibliotek og Kulturhus

Vi glæder os til at se dig til en masse spændende oplevelser!