Skindet på næsen

Når venskaber, karriere, valg og voksenlivet udspiller sig vidt forskelligt, står Karen ansigt til ansigt med sin egen fortid

Har du nået at købe på det rette tidspunkt, inden det blev for dyrt, er du kommet med på holdet af de heldige. Har du ikke nået det, sidder du dyrt i det med stort boliglån og husleje, og kan kun misundeligt se på de andre. Den position befinder Karen sig i. Hun købte oprindeligt som ung en stor, billig lejlighed centralt på Nørrebro med sin nære veninde, Louise. Siden blev hun købt ud, da Louise stiftede familie. Karen bor i dag selv i en andelslejlighed på Vesterbro, som hun knap har råd til. Da hun tilmed er på dagpenge, ser hun sig nødsaget til at udleje sin lejlighed et antal dage om måneden til turister via Airbnb. Dette er dog ulovligt ifølge andelsforeningens vedtægter, så hun forsøger at gøre det i smug, hvilket er angstprovokerende for hende. En scene i romanen beskriver, hvordan Karen må ligge og forsøge at sove på en bænk i nærheden af sin bolig, mens hun venter på, at turisten, der har lejet hendes lejlighed, tager hjem. 

Beskrivelsen af Karen, der frysende står og ringer på til sin egen lejlighed og håber på, at Airbnb gæsten er gået, er meget sigende for den situation, som hun befinder sig i. Hun er af omstændighederne presset ud af sit eget hjem, og kun en tynd film adskiller hende fra endnu mere alvorlige problemer. Karen ser ikke meget til sin gamle nære veninde, Louise. Men da Louises mand, Nis, forlader hende, tilbyder hun at Karen kan flytte ind i et ledigt værelse i den store lejlighed, Vel at mærke den lejlighed, som Karen og Louise delte dengang de var unge. Ud over held i boliglotteriet har Louise haft held i karrieren, også her har Karen været knap så heldig. En relation der måske oprindelig var nogenlunde lige, har med årene udviklet en skævhed. 

Det er skævhed som kun bliver større i løbet af romanen. Der mange eksempler på, hvordan Karen forsøger at gøre det, som hun tror er rigtigt over for Louise, for på den måde at komme tættere på at kunne flytte tilbage permanent og måske overtage Louises mands andel af lejligheden. Det er meget menneskeligt, men også lidt smerteligt at læse. Romanen har også flere meget fine erindringsglimt, hvor Karen og Louises ungdom i København beskrives. Og det kommer frem, hvorfor Karen og Louise har mistet kontakten. Det kommer til at danne en skarp kontrast, når der sammenlignes med nutiden: Man ser hvordan nogle få, lidt tilfældige valg i ungdommen får store konsekvenser for karriere og økonomi. Og det bibringer især Karens karakter et skær af vemod. 

Derfor skal du læse "Skindet på næsen"

Hvis du kan lide at læse en realistisk roman, der stiller skarpt på nogle af de skævheder, som eksisterer i samfundet, men samtidig kan lide en god historie om, hvordan venskaber og karriere sjældent udvikler sig helt som man havde forventet det. Og hvordan det er pludselig at være midaldrende og have mere at se tilbage på end frem til. Romanen stiller skarpt på nogle af de åbenlyse skævheder, som årtiers deregulering af det københavnske boligmarked har skabt. Men den gør det ved at vise, hvordan de strukturelle uretfærdigheder giver sig udtryk i det konkrete menneskes liv.

Der er elementer af nogle af Katrine Marie Guldagers senere bøger, som også beskriver en genkendelig hverdag, hvor karaktererne på forskellige måder bliver mærket af tilværelsen. Man kunne også nævne nogle af Jens Christian Grøndahls romaner med et midaldrende persongalleri i et genkendeligt København. 

Om anmelderen: Nicolaj Andreasen

Jeg hedder Nicolaj og er pt. ansat på Solrød Bibliotek og Kulturhus i løntilskud, hvor jeg får en masse gode erfaringer med at arbejde på et bibliotek. Jeg er nok lidt af en bogorm, og har for det meste gang i flere bøger ad gangen. Både fiktion, faglitteratur og biografier synes jeg kan være spændende!